| |
En 5-dagestur med fantastiske golfbaner og uforglemmelige udsigter
I det sydlige Island findes mange af de bedste og flotteste golfbaner i Island. Klimamæssigt er området også Islands luneste og det sted, hvor sæsonen varer længst, så det er lettere at anlægge baner her end i andre dele af Island. Sydisland byder også på områder med meget varieret natur fra de mange smukke kystområder til vulkaner og dramatiske lavalandskaber i udkanten af højlandet.
Dag-1, onsdag.
Ankomst til Keflavik Lufthavn. I lufthavnen er der mulighed for at handle toldfrit (Island er ikke med i EU). I ankomsthallen modtager I jeres udlejningsbil, som I har under hele rejsen. I kører direkte gennem Reykjavik og videre over et smukt fjeldområde til det sydlige Island. I fortsætter ad Hovedvej 1 igennem byen Selfoss og drejer så til venstre ad vej nummer 30, og kort efter ankommer I til Hotel Hekla, hvor I indkvarteres for de næste 4 nætter. I ankommer til hotellet. kl. ca. 18.30, hvorefter der er tid til at slappe lidt af og spise middag. Derefter vi l opdage, at det stadig er helt lyst udenfor, og at solen endnu står højt på himmelen... så er det blevet tid for midnatsgolf!
I kører fra hotellet ned til hovedvej 1 igen og videre østpå til byen Hella. I tager ud på Hellas flotte linksbane og spiller en runde golf in i den lyse nat. En enestående oplevelse. Herefter kører I tilbage til hotellet.
Dag-2, torsdag.
Efter en god morgenmad tager I på en heldagstur, som kombinerer golfspil med besøg til nogle af Islands mest berømte seværdigheder, som ligger på den rundtur, der kaldes Den Gyldne Cirkel. I kører til byen Flúdir, som ligger nord for hotellet, og her kan I spille en runde golf på Flúdir golfbane (se billedet til højre),en smuk bane, der ligger i charmerende omgivelser. Efter golfrunden kan I nyde en god frokost i klubhuset, før I tager på en sightseeingtur rundt til Islands største seværdigheder. I kører lidt længere ind mod højlandet og ankommer til vandfaldet Gullfoss, Island mest berømte vandfald og et af de allersmukkeste. Derfra kører I til det geotermiske område ved Geysir, hvor gejseren Strokkur hvert 5 minut. belønner sine tilskuere med en op til 30 meter høj sølje af kogende vand og damp. Herfra fortsætter I til nationalparken Thingvellir, som er en enestående naturperle og Islands helligste sted. I disse utrolige landskaber blev verdens første parlament grundlagt i 930. Thingvellir er også et geologisk vidunder, for i landskabet kan man se store sprækker og lavakløfter, som tydeligt viser, at de tektoniske plader på dette sted fjerner sig fra hinanden. I kører langs søen Thingvallavatn på vej til Selfoss, men drejer igen mod Geysir og fortsætter, indtil I ankommer til golfbanen ved Kidjaberg, en af områdets smukkeste golfbaner. Nyd jeres middag i klubhuset og tag efterfølgende en runde golf i midnatssolen i de fantastiske omgivelser med gletscherfloden Hvítá strømmende lige forbi. Tilbage til hotellet efter en oplevelsesrig dag med storslåede naturoplevelser og fantastisk golf.
Dag-3, fredag.
Efter morgenmad tjekker I ud fra hotellet og kører til byen Hveragerdi, som ligger meget nær vulkanen Hengill, og af samme grund er der en del vulkansk og geotermisk aktivitet i området hvilket betyder, at jorden under byen er meget varm. Hveragerdi har fået tilnavnet drivhusbyen, fordi man udnytter jordvarmen til at opvarme drivhuse, hvor man dyrker frugt, grøntsager og blomster. Oplev byen og dens seværdigheder og nyd en god frokost på en lokal restaurant, før I tager til Hveragerdis golfbane, som har en fantastisk beliggenhed i en dal lidt oven for byen. Golfbanen ligger i udkanten af vulkanområdet, og tæt på banen er der geotermiske områder med varme kilder og områder, hvor jorden står og damper.
Efter en flot runde golf kører I til Reykjavik og videre til byen Hafnarfjördur, som ligger i udkanten af Reykjavik. I ankommer til Hotel Hafnarfjördur, hvor I indkvarteres i dobbeltværelser og kan bruge eftermiddagen på at udforske byen på egen hånd. Hafnarfjördur er en meget smuk by, der nærmest vokser op af lavaen, og der er et spændende vikingemuseum og en vikingerestaurant, hvor vi varmt anbefaler, at I spiser middag.
Efter en god middag tager I til en af Island smukkeste og mest berømte golfbaner, som ligger lidt uden for Hafnarfjördur, Oddfellow Lodgens golfbane, Oddur. Golfbanen ligger midt i et fantastisk smukt lavaområde, og den er tilpasset landskabets markante linjer og de mange lavahøje. Det er også en lidt svær golfbane, fordi lavamarkerne ligger tæt på banerne og fungerer som rough – mange golfbolde er forsvundet der...
Dag-4, l ørdag.
I dag kan I opleve Reykjavik, verdens nordligste hovedstad, på egen hånd. Der er masser af muligheder for at tage på shopping, gå på museer eller nyde livet på en af byens mange udendørs cafeer. I kan også tage på hvalsafari fra den gamle havn i centrum eller tage en tur i en af Reykjaviks mange svømmehaller, hvor der er udendørs jacuzzier.
Dag-5, søndag.
I forlader hotellet og kører til Den Blå Lagune, hvor man kan nyde et anderledes bad i det geotermisk opvarmede vand. En uforglemmelig oplevelse, som er både helsebringende og afslappende.
Den Blå Lagune er en verdensberømt spa, som anvender geotermisk vand, der er rigt på mineraler. Vandet er 37-40 grader varmt, og mineralerne har en vældig god effekt på huden, mens musklerne slapper helt af i det varme vand. Ved Den Blå Lagune ligger der nu et helsehotel, der tilbyder kurbehandlinger, samt en restaurant, og alle faciliteter er i topklasse. Et afslappende bad i Den Blå Lagune er en stor oplevelse, som man ikke må gå glip af på sit besøg til Island.
Herefter er der afgang til lufthavnen, hvor I afleverer bilen og tjekker ind til jeres fly.
Vejledende priser for 2012 er som følger og inkluderer:
| Biltyper / Sæson |
2 personer som deler
en bil og et værelse |
4 personer som deler
en bil og 2 værelser |
Maj - Sept |
Maj - Sept |
| Type N - VW Golf Station |
8.600,- |
7.290,- |
| Type H - Kia Sorrento 4x4 |
10.290,- |
8.150,- |
| Type I - MMC Pajero 4x4 |
11.350,- |
8.690,- |
- Fly Kastrup-Keflavik eller Billund Keflavik t/r inkl. lufthavnsskatter og afgifter
- En udlejningsbil i den valgte kategori i 4 døgn (hentes og afleveres i lufthavnen) inkl. fri kilometer, forsikringer, CDW, GPS og moms
- 2 nætter i delt dobbeltværelse med morgenmad på Hotel Hekla
- 2 nætter i delt deluxe-dobbeltværelse inkl. morgenmad på Hotel Hafnarfjördur
- Greenfee på golfbanerne Hella, Flúdir, Kidjaberg, Hveragerdi og Oddur
- Adgang til Den Blå Lagune
Ikke inkluderet er:
- Afbestillingsforsikring / Rejseforsikring
- Leje af golfudstyr
- Ekstra omkostninger ved fragt af golfudstyr til Island t/r
|
 |