| |
En 5-dagestur med fantastiske golfbaner og uforglemmelige udsigter
Oplev de store kontraster i Island og prøv at spille golf på de mest spektakulære steder. Dette er en af vores mest populære golfrejser. Indkvartering er på hoteller hhv. på landet og i Reykjavik. Du får chancen for at spille golf på enestående baner omgivet af vulkaner og varme kilder, og du skal også opleve at spille tæt ved stranden og nær imponerende lavamarker.
5 forskellige golfbaner i fantastiske naturomgivelser. Dag-1, onsdag.
Ankomst til Keflavik Lufthavn. I lufthavnen er der mulighed for at handle toldfrit (Island er ikke med i EU). I ankomsthallen modtager I jeres udlejningsbil, som I har under hele rejsen. I kører direkte gennem Reykjavik og fortsætter over et smukt fjeldområde til byen Hveragerdi, som har en flot beliggenhed i dramatiske landskaber med vulkaner og lavamarker.
Hveragerdi ligger meget nær vulkanen Hengill, og der er en del vulkansk og geotermisk aktivitet i området hvilket betyder, at jorden under byen er meget varm. Hveragerdi har fået tilnavnet drivhusbyen, fordi man udnytter jordvarmen til at opvarme drivhuse, hvor man dyrker frugt, grøntsager og blomster. I midten af byen er der områder med varme kilder, hvor man kan komme helt tæt på dette, for turister, unikke fænomen. I kører til Hotel Örk, som ligger i udkanten af byen. Hotel Örk er et 4-stjernet hotel med spa og flere udendørs pooler. Rundt om hotellet ligger deres egen 9-hullers træningsbane, som I kan bruge, lige så meget I lyster.
Ankomst til Hotel Örk, hvor I indkvarteres. Efter en god middag på hotellet eller på en lokal restaurant, tager I til Hveragerdis golfbane, som har en fantastisk beliggenhed i en dal lidt oven for byen. Golfbanen ligger i udkanten af vulkanområdet, og tæt på banen er der geotermiske områder med varme kilder og områder, hvor jorden står og damper. En for alvor enestående golfbane. I kan spille til langt ud på natten, solen forsvinder kun i få timer, og det bliver ved med at være lyst. Naturen sover, fuglene er stille, man hører kun golfspillerne, som nyder at spille midnatsgolf i det eventyrlige landskab.
 Dag-2, torsdag.
Efter en god morgenmad tager I på en heldagstur, som kombinerer golfspil med besøg til nogle af Islands mest berømte seværdigheder, som ligger på den rundtur, der kaldes Den Gyldne Cirkel. I kører mod byen Selfoss, men lige før I ankommer til byen, drejer I til venstre, og nu går turen til de kogende varme kilder ved Geysir, hvor gejseren Strokkur hvert 5. minut belønner sine tilskuere med en op til 30 meter høj sølje af kogende vand og damp. Derfra fortsætter I videre til vandfaldet Gullfoss, det gyldne vandfald, som er et af Islands smukkeste. På vej tilbage kører I omkring golfbanen ved Kidjaberg, en af områdets smukkeste golfbaner. I kan nyde en frokost i klubhuset, før I tager en runde golf i de fantastiske omgivelser med gletscherfloden Hvítá strømmende lige forbi
Efter en flot runde på banen er der tid til at køre rundt og udforske området, eller man kan tage tilbage til Hveragerdi for at slappe af og nyde hotellets spafaciliteter. Efter middag kører I langs fjeldene mod havet til golfbanen ved byen Thorlákshöfn. Her ligger en af Islands ægte linksbaner på et sandområde i udkanten af byen. Mens I endnu engang kan spille til langt ud på natten, kan I nyde den smukke udsigt over Atlanterhavet og Islands højlandsområder med vulkanen Hekla i baggrunden.
 Dag-3, fredag.
Efter morgenmad tjekker I ud fra hotellet og kører igen mod Selfoss. I tager den samme rute som dagen før, men drejer til venstre lidt senere og tager vejen mod nationalparken Thingvellir. Thingvellir er en enestående naturperle og Islands helligste sted. I disse utrolige landskaber blev verdens første parlament grundlagt i 930. Thingvellir er også et geologisk vidunder, for i landskabet kan man se store sprækker og lavakløfter, som tydeligt viser, at de tektoniske plader på dette sted fjerner sig fra hinanden. Ved Thingvellir ligger også Islands største sø, som dannedes i det hulrum, der opstod, da pladerne forrykkede sig, og her kan man få en idé om de enorme kræfter, der er på spil, når jordens kontinentalplader bevæger sig. Nyd morgenen på Thingvellir og fortsæt så til Reykjavik. Når I kommer ned på Hovedvej 1, drejer I mod venstre og kører gennem byen Mosfellsbær. Lidt længere fremme ankommer I til golfbanen Korpúlfsstadir, en af Islands flotteste og bedste golfbaner. I spiller en runde her og kører derefter til Reykjavik til jeres hotel, Hotel Cabin, hvor I indkvarteres på deluxe-værelser.
Dag-4, l ørdag.
Formiddagen kan bruges på at opleve Reykjavik, verdens nordligste hovedstad, på egen hånd. Om eftermiddagen kører I til forstaden Hafnarfjördur, som ligger i udkanten af Reykjavik. Uden for Hafnarfjördur ligger en af Islands smukkeste og mest berømte golfbaner, Oddfellow Lodgens golfbane, Oddur. Golfbanen ligger midt i et fantastisk smukt lavaområde og den er tilpasset landskabets markante linjer og de mange lavahøje. Det er også en lidt svær golfbane, fordi lavamarkerne ligger tæt på banerne og fungerer som "rough" – mange golfbolde er forsvundet der... Når I har spillet en flot runde golf her, er aftenen på egen hånd i Reykjavik, hvor det vrimler med gode restauranter og pubber.
Dag-5, s øndag.
I forlader hotellet og kører til Den Blå Lagune, hvor man kan nyde et anderledes bad i det geotermisk opvarmede vand. En uforglemmelig oplevelse, som er både helsebringende og afslappende.
Den Blå Lagune er en verdensberømt spa, som anvender geotermisk vand, der er rigt på mineraler. Vandet er 37-40 grader varmt, og mineralerne har en vældig god effekt på huden, mens musklerne slapper helt af i det varme vand. Ved Den Blå Lagune ligger der nu et helsehotel, der tilbyder kurbehandlinger, samt en restaurant, og alle faciliteter er i topklasse. Et afslappende bad i Den Blå Lagune er en stor oplevelse, som man ikke må gå glip af på sit besøg til Island.
Herefter er der afgang til lufthavnen, hvor I afleverer bilen og tjekker ind til jeres fly.
Vejledende priser Pr.Person for 2012 er fra som efterfølgende og inkluderer:
| Biltyper / Sæson |
2 personer som deler
en bil og et værelse |
4 personer som deler
en bil og 2 værelser |
Maj - Sept |
Maj - Sept |
| Type N - VW Golf Station |
8.490,- |
7.150,- |
| Type H - Kia Sorrento 4x4 |
10.130,- |
7.990,- |
| Type I - MMC Pajero 4x4 |
11.190,- |
8.550,- |
- Fly Kastrup-Keflavik eller Billund Keflavik t/r inkl. lufthavnsskatter og afgifter
- En udlejningsbil i den valgte kategori i 4 døgn (hentes og afleveres i lufthavnen) inkl. fri kilometer, forsikringer, CDW, GPS og moms
- 2 nætter i delt dobbeltværelse inkl. morgenmad på Hotel Örk i Hveragerdi
- 2 nætter i delt deluxe-dobbeltværelse inkl. morgenmad på Hotel Cabin i Reykjavik
- Greenfee på golfbanerne Hveragerdi, Kidjaberg, Thorlákshöfn, Korpúlfsstadavöllur og Oddur
- Adgang til Den Blå Lagune
Ikke inkluderet er:
- Afbestillingsforsikring / Rejseforsikring
- Leje af golfudstyr
- Ekstra omkostninger ved fragt af golfudstyr til Island t/r
|
 |