Firmarejser | Grupperejser | Storbyferie | Kør Selv Ferie | Rideferie | Golfrejser | Dykkerrejser | Aktiv Ferie | Fiske- og Jagtrejser | Gourmetrejser | Spa og Wellness | Fossiltours
Forside  ▪ Firmaprofil  ▪ Vores Kunder  ▪ Kunde Bemærkninger  ▪ Kontakt  ▪ English - Følg med os på Facebook
    Fly / Bil & Hotel:
   DIN EGEN TUR
 
Fra Billund TILBUD!
   10 d Island rundt
 
    Andet:

Denne 11 dages kør selv-pakke er lavet i samarbejde med National Car Rental og Fosshotel / Hotel Edda og har været meget populær blandt de af vores kunder, som gerne vil køre øen rundt på egen hånd på en nem måde.

Fosshotel er en af Islands største hotelkæder, som har mange hoteller rundt om i Island samt 3 hoteller i Reykjavik.

Bestil din 11 dages selvdrive pakke her.

For at se de biler vi tilbyder, KLIK HER


Kom nemt og godt frem..!! GPS Navigation System
er standardudstyr i alle vores biler og er inkluderet i vores pakkeløsninger.

 
 

Kom helt tæt på det nordlige Island på denne 11 dages tur

På denne tur kan du komme helt tæt på det nordlige Island og den storslåede natur, som området byder på. Hvis du kører i en firhjulstrækker, kan turen afsluttes med at køre tværs over højlandet imellem gletsjere og vulkaner og derefter til Reykjavik og de mange naturperler i det sydlige Island. Turen er udformet således, at hver kørselsstrækning ikke er for lang, og at I kan overnatte på Fosshotelkædens hyggelige hoteller undervejs.

Dag-1. Ankomst til Keflavik
I lufthavnen er der mulighed for at handle toldfrit (Island er ikke med i EU). I ankomsthallen finder du skranken, der tilhører vores samarbejdspartnere i Island, NATIONAL CAR RENTAL / EUROPCAR . Der vil du modtage din udlejningsbil, og så kører du fra Keflavik mod Reykjavik. Alt efter ankomsttid er der måske tid til at køre lidt rundt på Reykjanes-halvøen og besøge den berømte Blå Lagune, hvor man kan få et afslappende bad i det geotermiske og mineralrige vand, en stor oplevelse og en god måde at starte sit Islandsophold på. Ankomst til Reykjavik og overnatning på et af Fosshotellerne i Reykjavik


Dag-2. Borgarfjordur
Fra hotellet går turen til Reykjavik-området og derfra mod nord ad hovedvej nummer 1. Turen går igennem tunnelen under Hvalfjord, Islands længste tunnel. I ankommer til byen Borgarnes (billedet) ved floden Hvítá og fortsætter herfra til Borgarfjördur-dalene hvor I bl.a. kan besøge Reykholt, hvor skribenten, skjalden og forfatteren Snorri Sturluson boede og nedskrev mange af de islandske sagaer. Her kan man se ruinerne af hans bopæl, og der er også et museum, Snorrastofa, som beretter om hans liv og værker. I nærheden ligger vandfaldet Hraunfossar, et enestående smukt vandfald, som dannes ved at vandet trænger frem under lavaen og falder ned i en utrolig klar flod. Landsbyen Húsafell ligger på grænsen til højlandet og er en af Islands naturperler med skov, sandsletter, fjelde og gletsjere. Overnatning på Fosshotel Reykholt i Borgarfjördur.

Dag-3. Mod Nord!
Fra Fosshotel Reykholt går turen mod højlandet over fjeldene på Holtavörduheidi, som adskiller Islands nordlige og vestlige del. Videre igennem de smukke dale Vídidalur og Vatnsdalur til byen Blönduós. Derfra kører I gennem en lang dal og over fjeldene til Skagafjördur-dalen, som ofte kaldes hestenes dal på grund af den lange tradition for hesteopdræt, der er her. I dette område anbefaler vi at tage på en ridetur eller at køre ned til stranden for at se sælkolonier med tusindvis af sæler. Fra Skagafjördur går turen over den smukke og storslåede fjeldvej Öxnadalsheidi til Eyjafjördur og videre til jeres overnatningssted for de næste to nætter, Fosshotel Dalvik i byen Dalvík ved fjorden Eyjafjördur.

Dag-4. Fjeldområdet Tröllaskagi og Akureyri
Vi anbefaler at I kører en rundtur i fjeldområdet. Kør til byen Ólafsfjördur og videre til Siglufjördur, Islands centrum for sildefiskeri, som ligger i den nordligste del af fjeldområdet. Derfra kører I længere mod nord og igennem tunnellen ud til kysten, hvor fjeldene ligger direkte ned til havet. Herfra er der en fantastisk udsigt over det nordlige Ishav. Forsæt til Ketilás og tilbage gennem fjeldområdet til Ólafsfjördur. Fra Dalvík kan I også tage færgen over til øen Hrísey. Kør til Nordislands hovedstad Akureyri og tag en dejlig gåtur i denne charmerende gamle by, inden I nyder en god middag på en af byens fantastiske restauranter. Akureyri er en meget smuk by, og den ældste del af byen er blevet kaldt "den danske bydel”, fordi der ligger mange smukke, gamle huse opført i dansk stil. Tilbage til Dalvík og endnu en overnatning på Fosshotel Dalvik.

Dag-5. Akureyri
Kør til Akureyri, nordlandets hovedstad og brug dagen til at opleve denne smukke by med den gamle, fine bydel, mange museer, forretningsgader og et udvalg af gode restauranter. Efter en god og afslappende dag i byen går turen længere mod øst til Ljosavatnsskard, hvor I skal opleve det smukke vandfald Godafoss, gudernes vandfald, før I tager til jeres overnatningssted, Fosshotel Laugar eller Fosshotel Husavik.

Dag-6. Mývatn-søen
Denne dag anbefaler vi, at man bruger tiden på at opleve de utroligt smukke områder omkring søen Mývatn. Selve søen er en af Islands store naturperler, og herudover kan man opleve de boblende svovlkilder ved Námaskard, se vulkaner og lavamarkerne ved Krafla, kratere og mærkelige klippeformationer. I Jardbödin, nordlandets svar på Den Blå Lagune, kan du tage et helsebringende bad i det mineralrige, varme vand, godt for både hud og muskler. Mývatn-søen er et paradis for fuglekikkere, for intet andet sted i verden findes der så mange forskellige arter. Vi anbefaler en god gåtur i området, så man kan opleve det hele, og i byen ved søen er der en turistinformation, som kan give gode råd, så man ikke går glip af nogen af de mange oplevelser, området byder på. Overnatning igen på Fosshotel Laugar eller Fosshotel Husavik.

Dag-7. Vandfaldet Dettifoss og Ásbyrgi-kløften
Fra Húsavík går turen op omkring Tjörnes-halvøen og videre til den hesteskoformede kløft Ásbyrgi, som ifølge myten opstod, da aseguden Odins hest satte sin hov ned der og lavede et gigantisk aftryk. Næste stop er ved Europas kraftigste vandfald Dettifoss, som med sin mægtige kraft og tordnende buldren ikke lader nogen tilskuer uberørt.

Dag-8. Husavik og Hvalsafari
Kør videre nordpå til byen Húsavik og tag på en skøn eftermiddagssejltur på udkig efter hvaler i bugten ud for Húsavík. Intet andet sted i Island findes der så mange arter af delfiner og hvaler, så I kan være sikre på at få en uforglemmelig oplevelse. I Húsavík kan man også besøge hvalmuseet og lære lidt mere om de store pattedyr, og man kan spadsere gennem byen, besøge kirken og nyde den smukke udsigt fra havnefronten.

Dag-9. Tværs over højlandet og Den Gyldne Cirkel
Denne dag kører man tilbage til Reykjavik. I sommerperioden fra midten af juni til slutningen af august er der, hvis du kører i en firhjulstrækker, mulighed for at køre ad højlandsruten Kjölur til det sydlige Island. Turen går gennem det barske, øde højland mellem vulkaner og store gletsjere. På vejen kan man stoppe ved det geotermiske område Hveravellir, hvor man også kan bade, og man kan køre ned til søen Hvítarvatn, som ligger tæt på gletsjeren Langjökull, hvor man kan nyde stilheden og synet af flydende isbjerge og de spektakulære omkringliggende landskaber. I fortsætter mod syd, og når I kommer ned fra højlandet, kan I besøge de berømte naturperler på rundturen Den Gyldne Cirkel. Først Islands smukkeste vandfald Gullfoss, det gyldne vandfald, derfra til Geysir, hvor I kan se en aktiv gejser springe til 30 meter. Kør derefter til byen Hella, hvor I indkvarteres på Fosshotel Mosfell. Hvis I ikke kører i en firhjulstrækker, tager I hovedvej 1 fra nord og langs kysten tilbage til Reykjavik.

Dag-10. Reykjavik og Reykjanes-halvøen.
I kører mod Reykjavik, men besøger undervejs Thingvellir Nationalpark, som er enestående på flere måder. Her fjerner den europæiske og den nordamerikanske kontinentalplade sig fra hinanden med 2 cm om året, hvilket har skabet et fantastisk landskab med store kløfter og revner i lavaen. Og så var det her, at verdens første parlament, Altinget, blev grundlagt i 930. I ankommer så til Reykjavik, hvor I kan opleve verdens nordligste hovedstad og besøge byens smukke centrum, Altingsbygningen og Rådhuset, nyde den storslåede udsigt fra Perlan og opleve kulturen og de gode restauranter i centrum. Indkvartering på et af Fosshotellerne i Reykjavik. I kan også køre ud til Reykjanes-halvøen, hvor I blandt andet kan besøge Det Blå Lagune.

Dag-11. Afrejse.
I forlader hotellet og tager til lufthavnen, og hvis der er tid til det, kan man besøge Den Blå Lagune og nå et afslappende bad inden afrejsen. I lufthavnen afleverer I bilen og tjekker ind efter en rigtig god tur til Island.

Priser for 2012 pr. person er fra kr:

Biltyper / Sæson
2 personer som deler
en bil og et værelse
4 personer som deler
en bil og 2 værelser
Maj & Sept
Jun - Aug
Maj & Sept
Jun - Aug
Type B - VW Golf
11.340,-
13.770,-
9.650,-
11.330,-
Type N - Scoda Octavia Station
12.280,-
14.750,-
10.110,-
11.820,-
Type G - Suzuki Grand Vitara 4x4
13.820,-

17.130,-

10.880,-
12.990,-
Type H - Kia Sorrento 4x4
14.380,-
18.670,-
11.160,-
13.780,-
Type I - MMC Pajero 4x4
16.620,-
21.050,-
12.290,-
14.980,-


Vores samarbejdspartnere er og

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly Kastrup-Keflavik eller Billund-Keflavik t/ med lufthavnsskatter og afgifter.
  • Biludlejning i 10 døgn med fri kilometer,forsikringer, kasko, GPS og moms.
  • 10 nætter i delt dobbeltværelse med private faciliteter og morgenmad på udvalgte hoteller hos Fosshotelkæden.

Bemærk at priserne er FRA-priser baseret på de bedste flypriser vi kan få. Den endelige pris beror på, at vi kan få pladser på flyet bekræftet til denne pris. Vi anbefaler derfor at turen bestilles hurtigst muligt, så vi kan sikre jer de bedste priser.

Tillæg for enkeltværelse kr.2.050 / 5.390,- Afbestillingsforsikring er 6% af rejsens pris, Rejseforsikring er kr. 205,-

Bestil her

Island Adventure Rejser tager forbeholdt for fejl i priser og udregninger. Yderligere tages forbehold for prisændringer som skyldes ændringer i valuta kurs, justeringer hos samarbejdspartnere, skatter og afgifter samt andre uforudsigelige ændringer.