Firmarejser | Grupperejser | Storbyferie | Kør Selv Ferie | Rideferie | Golfrejser | Dykkerrejser | Aktiv Ferie | Fiske- og Jagtrejser | Gourmetrejser | Spa og Wellness | Fossiltours
Forside  ▪ Firmaprofil  ▪ Vores Kunder  ▪ Kunde Bemærkninger  ▪ Kontakt  ▪ English - Følg med os på Facebook
    Fly / Bil & Hotel:
   DIN EGEN TUR
 
Fra Billund TILBUD!
   10 d Island rundt
 
    Andet:

Denne 11 dages kør selv-pakke er lavet i samarbejde med National Car Rental og Fosshotel / Hotel Edda og har været meget populær blandt vores kunder, som gerne vil køre øen rundt på egen hånd på en nem måde.

Fosshotel er en af Islands største hotelkæder, som har mange hoteller rundt om i Island samt 3 hoteller i Reykjavik.

.

Bestil din 11 dages
kør-selv-pakke her.

For at se vores udvalg af biler, KLIK HER


Kom nemt og godt frem..!! GPS Navigation System
er standardudstyr i alle biler og er inkluderet i vores pakkeløsninger.

 
 

11 dages selv-pakke: Det majestætiske Sydisland – helt tæt på

Oplev det sydlige Island fra Keflavik i sydvest til Höfn i det sydøstlige Island. Du kan opleve aktive vulkaner, se nogle af Islands største gletsjere og flotteste vandfald. På vejen kommer du bl.a. til Thingvellir Nationalpark, som står opført på UNESCOs Verdensarvsliste, og ved de berømte varme kilder i Geysir-området kan du se en ægte gejser springe. Der venter dig et væld af oplevelser, og alle dage byder på nye landskaber og overraskende naturfænomener, som man ikke ser andre steder i verden.

Dag-1. Ankomst til Keflavik
I lufthavnen er der mulighed for at handle toldfrit (Island er ikke med i EU). I ankomsthallen står vores islandske samarbejdspartnere klar ved skranken NATIONAL CAR RENTAL / EUROPCAR. Her modtager du din udlejningsbil og kører derefter fra Keflavik mod Reykjavik. Undervejs kan du besøge Den Blå Lagune og få et afslappende bad i det geotermiske, mineralrige vand  –  en enestående oplevelse, som man ikke må gå glip af. Lagunen ligger midt i et meget specielt lavaområde af nyere oprindelse. Kør herefter videre til Reykjavik, hvor I finder jeres første indkvarteringssted på et af de 3 Foss-hoteller, som er beliggende i Reykjavik, og her modtager I en udførlig informationspakke med beskrivelser af den kommende tur. Der bliver god tid til at opleve Reykjavik, verdens nordligste hovedstad og en charmerende gammel by, som nu er fyldt med cafeer, restauranter, museer og gallerier.

Dag-2. Den Gyldne Cirkel
Denne dag anbefaler vi, at I tager på en heldagsudflugt rundt på Den Gyldne Cirkel. Turen går først til Thingvellir Nationalpark, hvor landskabet og ikke mindst stedets historie er helt enestående. I dette område ligger også Islands største og måske smukkeste sø, Thingvallavatn. Fra Thingvellir fortsætter man videre ad en mindre højlandsvej til landsbyen Laugarvatn. Efterhånden nærmer man sig det geotermiske område ved Geysir, hvor I kan opleve mange kogende varme kilder og en gejser, som hvert 10. minut springer i en højde på op til 30 meter. Ikke langt fra Geysir ligger Islands mest berømte vandfald, Gullfoss, "det gyldne vandfald", som er et af de smukkeste vandfald i Island. Når man har set sig mæt, kan man fortsætte til vulkankrateret Kerid, som blev dannet under ét eneste enormt udbrud. Man må heller ikke gå glip af et besøg i drivhusbyen Hveragerdi, som er stærkt præget af den geotermiske aktivitet i området. Her findes mange varme kilder, og måske man kan nå en tur i den lokale svømmehal og få glæde af en tur i den udendørs jacuzzi. Turen går videre ad hovedvej 1 til byen Hella med indkvartering på Fosshotel Mosfell for de næste 2 nætter.

Dag-3. Dalen Thjórsárdalur og vikingelanghuset Stöng
Vi anbefaler, at man denne dag kører til dalen Thjórsárdalur, som ligger på grænsen til højlandet og er en enestående naturperle. Dalen er dækket af typisk islandsk lavtvoksende birkeskov, og området bærer stort præg af vulkanen Heklas mange udbrud, som gennem tiden har dækket enorme områder med aske. I Thjórsárdalur ligger det smukke vandfald Hjálparfoss samt et af Islands højeste vandfald, Haifoss. Man har også mulighed for at besøge Stöng, et gammel vikingelanghus, som blev forladt efter Heklas store udbrud i 1104, og som i 1939 blev udgravet af arkæologer. Der findes også mange naturperler i dalen som fx kløften Gjáin, der ligger som en oase midt i de grå og sorte askelandskaber, og er fuld af grøn vegetation og små, rislende vandfald. Der er i høj grad basis for, at man kan få en hyggelig dag i storslåede omgivelser. Overnatning endnu engang på Hotel Mosfell.

Dag-4. Reykjanes-halvøen.
I dag skal I opleve det vulkanske område på Reykjanes-halvøen. I kører tilbage i retning mod Reykjavik, men i byen Selfoss drejer I af mod Eyrarbakki og Stokkseyri. Byen Eyrarbakki var engang Islands vigtigste havneby, og under det i sin tid danske styre var det her, at de danske handelsmænd havde deres hovedsæde. Byen er gammeldags og charmerende, og det såkaldte Huset, hvor den danske landshøvding boede, står der stadigvæk, og er en af de ting, man kan se under sit besøg i byen. Fortsæt over broen, der går over floden Ölfusá og drej så til venstre mod Grindavik og Krýsuvik. Denne vej ligger på den sydlige del af Reykjanes-halvøen, hvor der er fantastisk flot natur. Besøg det geotermiske område med de boblende svovlkilder ved Krýsuvik og kør langs søen Kleifarvatn i de måneagtige landskaber. Fortsæt langs kysten til fiskerbyen Grindavik og besøg fiskerimuseet. Tæt på Grindavik ligger den berømte Blå Lagune, hvor I kan tage et afslappende bad i det geotermiske, mineralrige vand, en helsebringende og helt enestående oplevelse. Lagunen ligger midt i et særpræget lavaområde af yngre oprindelse og er et must at opleve, når man besøger Island. Fra den Blå Lagune kan I tage vejen til Reykjavik og følge hovedvej 1videre til jeres hotel i byen Hella.

Dag-5 Sydkysten
Fra hotellet går turen nu østpå ad hovedvej 1 til byen Höfn i det sydøstlige Island. Det er længere køretur, så det betaler sig at gemme nogle af de flotte seværdigheder undervejs til tilbageturen. Man kører til Eyjafjöll-fjeldområdet, hvor man har den nu berømte vulkan/gletsjer Eyjafjallajökull på sin ene side og Atlanterhavet på den anden, med Vestmannaøerne beliggende kun 10 km fra stranden. I ankommer til vandfaldet Seljalandsfoss, hvor der er en sti om bag vandfaldet, så man får en unik mulighed for at se det bagfra. En anden storslået naturoplevelse venter i byen Vik på den sydligste del af Island, hvor man kan gå en tur på den sorte strand og se smukke klippeformationer og måske søpapegøjer. Turen fortsætter gennem sand- og lavaområder til byen Kirkjubæjarklaustur og derfra til Europas største gletsjer, Vatnajökull. Man kører ad hovedvejen langs gletsjeren til Höfn, hvor de næste 3 overnatninger er på Hotel Vatnajökull.

Dag-6 Europas største gletsjer og gletsjerlagunen Jökulsárlón
Brug denne dag på at opleve Europas største gletsjer, Vatnajökull. Når I følger hovedvej 1, dukker gletsjerlagunen Jökulsárlón pludselig op midt i det øde landskab. Her kan man tage på en sejltur på blandt de smukke isbjerge og nyde synet af denne enestående lagune, som blev brugt i James Bond-filmen Die Another Day. Herefter kører I til nationalparken Skaftafell, hvor I kan gå en smuk tur op i fjeldet og se det flotte vandfald Svartifoss. Man bør give sig god tid til at nyde udsigten til Europas største gletsjer og Islands højeste punkt, Hvannadalshnjúkur, som er en del af Vatnajökull og har en højde på 2.119 meter. Efter denne oplevelsesrige dag kører I tilbage til Fosshotel Vatnajökull.

Dag-7 Byen Höfn og en tur til Islands østfjorde
Byen Höfn er en ægte islandsk havneby, hvor alt baseres på fiskeri. Tag en gåtur på havnen og se bådene komme ind med deres fangst. Kør videre ad hovedvej 1 over bjergpassagen til de østlige fjorde. Dette område byder på storslået natur med høje bjerge og dybe fjorde. Tag på vandretur i en af de øde dale og nyd det vilde dyreliv med rensdyr, ræve og masser af fugle. Sidst på dagen vender I tilbage til Höfn og jeres sidste overnatning her i området.

Dag-8 Forbjerget Ingólfshöfdi
Kør en tur ud til forbjerget Ingólfshöfdi og oplev det mangfoldige fugleliv med søpapegøjer og mange andre havfugle. Tag en lang gåtur på stranden med det brølende Atlanterhav på den ene side og Europas største gletsjer på den anden. Spektakulære udsigter og enestående natur. Besøg Brunnholl og smag på deres fantastiske is, som er lavet af gletsjeris som er over 1.000 år gammel...

Dag-9 Sydkysten igen og Reykjavik
Kør tilbage langs sydkysten til Reykjavik. Undervejs er der tid til at opleve mange af de seværdigheder I ikke nåede på vej østover. I kan gøre holdt ved verdens største lavamark fra historisk tid, Eldhraun. Den blev dannet i 1783 under en række udbrud i kraterrækken Lakagigar, der varede i 8 måneder og var årsag til at et 600 km2 stort område blev dækket af lava. I den lille landsby Skógar kan man se et af Islands flotteste vandfald, Skógafoss, og her kan man også besøge områdets frilandsmuseum. Hvis I kører i en firhjulstrækker, kan I vælge at tage turen om bag gletsjeren Mýrdalsjökull og fortsætte til området Landmannalaugar, hvor man finder smukke fjelde i alverdens farver, vulkaner og varme kilder og kan tage på vandretur i det enestående landskab. Videre til Reykjavik. Overnatning på et af Fosshotelkædens hyggelige hoteller i Reykjaviks centrum.

Dag-10 Reykjavik.
Denne dag er helliget oplevelser i verdens nordligste hovedstad med højdepunkter som Altingsbygningen, den gamle bydel, Rådhuset, Hallgrimskirken og ikke mindst den særprægede bygning Perlan, hvorfra der er en fremragende udsigt over hele byen. Der er mange gode shoppingmuligheder i Reykjavik, og man kan finde flere mærkevarer, som faktisk er billigere end i Danmark,  og herudover er der mulighed for at finde masser af uldvarer og islandsk sports- og fritidstøj af høj kvalitet. Byen har også flere fine museer, og i centrum er der et stort udvalg af gode restauranter, og Reykjavik er også berømt for sit pulserende natteliv. Besøg den zoologiske have, som har både har islandske husdyr, vilde dyr og fugle.

Dag-11 Afrejse fra Island
Morgenen er på egen hånd i Reykjavik, men ca. 3 timer før jeres fly afgår, kører I til lufthavnen i Keflavik. Der afleverer I bilen til biludlejningsselskabets personale og tjekker ind. God hjemrejse!

Priser for 2012 pr. person er fra kr.:

Biltyper / Sæson
2 personer som deler
en bil og et værelse
4 personer som deler
en bil og 2 værelser
Maj & Sept Jun - Aug Maj & Sept Jun - Aug
Type B - VW Golf
11.340,-
13.770,-
9.650,-
11.330,-
Type N - Scoda Octavia Station
12.280,-
14.750,-
10.110,-
11.820,-
Type G - Suzuki Grand Vitara 4x4
13.820,-

17.130,-

10.880,-
12.990,-
Type H - Kia Sorrento 4x4
14.380,-
18.670,-
11.160,-
13.780,-
Type I - MMC Pajero 4x4
16.620,-
21.050,-
12.290,-
14.980,-

Vores samarbejdspartnere er og

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly Kastrup-Keflavik eller Billund-Keflavik t/r inkl. lufthavnsskatter og afgifter.
  • Biludlejning i 10 dage med fri kilometer, forsikringer, kasko, GPS og moms.
  • 10 nætter i delt dobbeltværelse med private faciliteter og morgenmad på udvalgte hoteller hos Fosshotelkæden.

Bemærk at priserne er FRA-priser baseret på de bedste flypriser vi kan få. Den endelige pris beror på, at vi kan få pladser på flyet bekræftet til denne pris. Vi anbefaler derfor at turen bestilles hurtigst muligt, så vi kan sikre jer de bedste priser.

Tillæg for enkeltværelse kr.2.050 / 5.390,- Afbestillingsforsikring udgør 6% af rejsens pris, rejseforsikring kr. 205,-

 

Bestil her

ICE Travel / Island Adventure Rejser tager forbehold for fejl i priser og udregninger. Yderligere tages forbehold for prisændringer som skyldes ændringer i valutakurs, justeringer hos samarbejdspartnere, skatter og afgifter samt andre uforudsigelige ændringer.