Firmarejser | Grupperejser | Storbyferie | Kør Selv Ferie | Rideferie | Golfrejser | Dykkerrejser | Aktiv Ferie | Fiske- og Jagtrejser | Gourmetrejser | Spa og Wellness | Fossiltours
Forside  ▪ Firmaprofil  ▪ Vores Kunder  ▪ Kunde Bemærkninger  ▪ Kontakt  ▪ English - Følg med os på Facebook
    Fly / Bil & Hotel:
   DIN EGEN TUR
 
Fra Billund TILBUD!
   10 d Island rundt
 
    Andet:

Denne 8 dages kør selv-pakke er lavet i samarbejde med National Car Rental og Fosshotel og har været meget populær blandt vores kunder.

Fosshotel er en af Islands største hotelkæder, som har mange hoteller rundt omkring Island samt 3 hoteller i Reykjavik.

Bestil din 8 dages
kør-selv-pakke her.

For at se vores udvalg af biler, KLIK HER


Kom nemt og godt frem..!! GPS Navigation System
er standardudstyr i alle biler og er inkluderet i vores pakkeløsninger.

 
 

Nordislands vidunderlige natur

Oplev Island på en anderledes måde og tag nordpå, hvor mange af Islands smukkeste naturperler ligger. Vi har sat denne kør selv-pakke sammen, som består af fly, en passende udlejningsbil og hotelophold undervejs. Herunder ser du vores forslag til, hvad du kan opleve i den storslåede natur i det nordlige Island.

Dag-1. Ankomst til Keflavik
I lufthavnen er der mulighed for at handle toldfrit (Island er ikke med i EU). I ankomsthallen står vores islandske samarbejdspartnere klar ved skranken NATIONAL CAR RENTAL / EUROPCAR. Her modtager du din udlejningsbil og kører derefter fra Keflavik mod Reykjavik. Undervejs kan du besøge Den Blå Lagune og få et afslappende bad i det geotermiske, mineralrige vand  –  en enestående oplevelse, som man ikke må gå glip af. Lagunen ligger midt i et meget specielt lavaområde af nyere oprindelse. Kør herefter videre til Reykjavik, hvor I finder jeres første indkvarteringssted på et af de 3 Foss-hoteller, som er beliggende i Reykjavik, og her modtager I en udførlig informationspakke med beskrivelser af den kommende tur. Der bliver god tid til at opleve Reykjavik, verdens nordligste hovedstad og en charmerende gammel by, som nu er fyldt med cafeer, restauranter, museer og gallerier.

Dag-2. Mod nord!
Efter en god morgenmad går turen mod nord, og når I er kommet ud af Reykjavik, kører I langs fjeldet Esja, som er Reykjaviks vartegn. Når I har passeret Esja ankommer I til fjorden Hvalfjord hvor I skal køre igennem Islands længste og dybeste tunnel som ligger under fjorden. Snart herefter når I Borgarfjördur, et frodigt område i det vestlige Island, hvor den centrale by hedder Borgarnes. Dette er et godt sted at stoppe og spise frokost, før turen fortsætter ind gennem en lang dal og derefter mod den del af højlandet, som adskiller det sydlige og nordlige Island. Når I kommer ned fra højlandet igen, kører I videre igennem dale og fjeldområder indtil I kommer til Skagafjördur-dalen (hestenes dal), hvor vi anbefaler at man tager på riverrafting, prøver en ridetur på en islandsk hest, kører rundt på Vatnsnes-halvøen eller besøger sælkolonien ved Hindisvik. For dem som er interesserede i Islands historie anbefaler vi et besøg på folkemindesamlingen Glaumbær og på det historiske bispesæde Hólar i Hjaltadal. Turen fortsætter gennem fjeldområdet Tröllaskagi til Eyjafjördur, hvor I drejer til venstre mod byen Dalvik. Indkvarterting og overnatning de næste 2 nætter på Fosshotel Dalvik.

Dag-3. Fjeldområdet Tröllaskagi og Akureyri
Vi anbefaler at I kører en rundtur i fjeldområdet. Kør til byen Ólafsfjördur og videre til Siglufjördur, Islands centrum for sildfiskeri, som ligger i den nordligste del af fjeldområdet. Derfra kører I længere mod nord og igennem tunnelen ud til kysten, hvor fjeldene ligger direkte ned til havet. Herfra er der en fantastisk udsigt over den nordlige Ishav. Fortæt til Ketilás og igen over fjeldområdet tilbage til Ólafsfjördur. Fra Dalvik kan I også tage færgen over til øen Hrisey. Kør til Nordislands hovedstad Akureyir og tag en dejlig gåtur i denne charmerende gamle by, inden I nyder en god middag på en af byens fantastiske restauranter. Akureyri er en meget smuk by, og den ældste del af byen er blevet kaldt "den danske by", for der ligger mange smukke gamle huse opført i dansk stil. Tilbage til Dalvik og endnu en overnatning på Fosshotel Dalvik.

Dag-4 Vandfaldet Godafoss og Husavik
Nu kører I videre mod øst, via Akureyri, og længere mod øst til den anden side af fjorden. Når I er kommet over bjergpassagen, åbner der sig en skøn dal med skovområder og høje fjelde foran jer. Kør langs dalen og stop ved vandfaldet Godafoss (gudernes vandfald). Fortsæt herfra mod nord til byen Húsavík og tag på en skøn eftermiddagssejltur og hvalsafari. Intet andet sted i Island findes der så mange arter af delfiner og hvaler som her, så I kan være sikre på at få en uforglemmelig oplevelse. I byen Húsavík kan man også besøge hvalmuseet og å mere at vide om disse havets store pattedyr. En gåtur rundt i byen kan også anbefales, og undervejs kan man lægge vejen forbi kirken og havnefronten, hvorfra der er en fantastisk udsigt til de fjerntliggende fjelde. Overnatning de næste 3 nætter på Fosshotel Laugar, (ekki komma) eller Fosshotel Husavik.

Dag-5 Myvatns-søen.
Hele området omkring søen Mývatn er enestående og byder på fantastiske naturoplevelser. Mývatn er kendt verden over for sit unikke og varierede fugleliv, de utrolige klippeformationer, mange kratere i området og ikke mindst for sine varme kilder. Tæt ved søen Mýatn ligger nordlandets svar på Den Blå Lagune, Jardbödin. Det er en varm lagune med mineralrigt vand, som er godt for helbredet, og derudover er det en stor oplevelse at bade i det naturligt varme vand. Ikke langt fra Mývatn ligger også lavamarken Dimmuborgir, som man kan bevæge sig rundt i ad snoede stier og se de mange lavaformationer tæt på. Det geotermiske område ved Námaskard og vulkanområdet ved Krafla er bestemt også attraktioner, man bør besøge. Mývatn er en rigtig naturperle, som bare skal opleves!

Dag-6 Vandfaldet Dettifoss og Asbyrgi-kløften
Fra Húsavík går turen op omkring Tjörnes-halvøen og videre til den hesteskoformede kløft Ásbyrgi, som ifølge myten opstod, da aseguden Odins hest satte sin hov ned der og lavede et gigantisk aftryk. Næste stop er ved Europas kraftigste vandfald Dettifoss, som med sin mægtige kraft og tordnende buldren ikke lader nogen tilskuer uberørt.

Dag-7 Reykjavik
Denne dag kører I til Reykjavik, hvor I kan tage en hyggelig gåtur igennem den gamle bydel og føle jer lidt hjemme, for der ligger mange bygninger designet af danske arkitekter. Om aftenen er der mulighed for at spise en udsøgt middag på en af byens mange gode restauranter. Overnatning på et af Fosshotelkædens hoteller i Reykjavik.

Dag-8 Afrejse fra Island.
Morgenen er på egen hånd i Reykjavik, men ca. 3 timer før jeres fly afgår, kører I til lufthavnen i Keflavik. Der afleverer I bilen til biludlejningsselskabets personale og tjekker ind. God hjemrejse!

Turen kan forlænges med yder,ligere overnatninger i Reykjavik kombineret med aktiviteter og oplevelser.

Priser for 2012 pr. person er fra kr.:

Biltyper / Sæson
2 personer som deler
en bil og et værelse
4 personer som deler
en bil og 2 værelser
Maj & Sept Jun - Aug Maj & Sept Jun - Aug
Type B - VW Golf
8.290,-
10.550,-
7.030,-
8.790,-
Type N - Scoda Octavia Station
8.840,-

11.190,-

7.310,-
9.150,-
Type G - Suzuki Grand Vitara 4x4
10.020,-
12.890,-
7.900,-
9.980,-
Type H - Kia Sorrento 4x4
10.540,-
13.990,-
8.160,-
10.510,-
Type I - MMC Pajero 4x4
11.980,-
15.650,-
8.880,-
11.350,-

Vores samarbejdspartnere er og

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly Kastrup-Keflavik eller Billund-Keflavik t/r inkl. lufthavnsskatter og afgifter.
  • Biludlejning i 7 dage med fri kilometer, forsikringer, kasko, GPS og moms.
  • 7 nætter i delt dobbeltværelse med private faciliteter og morgenmad på udvalgte hoteller hos Fosshotelkæden.

Bemærk at priserne er FRA-priser baseret på de bedste flypriser vi kan få. Den endelige pris beror på, af at vi kan få pladser på flyet bekræftet til denne pris. Vi anbefaler derfor at turen bestilles hurtigst muligt, så vi kan sikre jer de bedste priser.

 

Tillæg for enkeltværelse kr.3.000,- Afbestillingsforsikring er 6% af rejsens pris, Rejseforsikring er kr. 165,-

 

Bestil her

ICE Travel / Island Adventure Rejser tager forbehold for fejl i priser og udregninger. Yderligere tages forbehold for prisændringer som skyldes ændringer i valutakurs, justeringer hos samarbejdspartnere, skatter og afgifter samt andre uforudsigelige ændringer.