Firmarejser | Grupperejser | Storbyferie | Kør Selv Ferie | Rideferie | Golfrejser | Dykkerrejser | Adventurerejser | Fiske- og Jagtrejser | Gourmetrejser | Spa og Wellness | Fossiltours
Forside  ▪ Firmaprofil  ▪ Vores Kunder  ▪ Kunde Bemærkninger  ▪ Kontakt  ▪ English - Følg med os på Facebook
    Fly / Bil & Hotel:
   DIN EGEN TUR
 
    Andet:

Denne 8-dages kør selv-pakke er lavet i samarbejde med National Car Rental og Fosshotel og har været meget populær blandt vores kunder.

Fosshotel er en af Islands største hotelkæder, som har mange hoteller rundt om i Island samt 3 hoteller i Reykjavik.

Bestil din 8 dages
kør-selv-pakke her.

For at se vores udvalg af biler, KLIK HER


Kom nemt og godt frem..!! GPS Navigation System
er standardudstyr i alle vores biler og er inkluderet i vores pakkeløsninger.

 
 

8 dages kør selv-pakke med fly/bil/hotel og mulighed for at se de største seværdigheder i det sydlige og vestlige Island.

Oplev Island på egen hånd og bestem selv tempoet og hvad, du vil opleve. Vi tilbyder kør selv-pakker bestående af fly, en passende udlejningsbil og hotelophold undervejs. Herunder kan du se vores forslag til en sådan tur og se, hvad du kan opleve i den storslåede natur i det sydlige og vestlige Island.

Dag-1. Ankomst til Keflavik
I lufthavnen er der mulighed for at handle toldfrit (Island er ikke med i EU). I ankomsthallen står vores islandske samarbejdspartnere klar ved skranken NATIONAL CAR RENTAL / EUROPCAR. Her modtager du din udlejningsbil og kører derefter fra Keflavik mod Reykjavik. I finder jeres første indkvarteringssted på et af de 3 Foss-hoteller, som er beliggende i Reykjavik, og her modtager I en udførlig informationspakke med beskrivelser af den kommende tur. Der bliver god tid til at opleve Reykjavik, verdens nordligste hovedstad og en charmerende gammel by, som nu er fyldt med cafeer, restauranter, museer og gallerier.

Dag-2. Den Gyldne Cirkel
Denne dag anbefaler vi, at I tager på en heldagsudflugt rundt på Den Gyldne Cirkel. Turen går først til Thingvellir Nationalpark, hvor landskabet og ikke mindst stedets historie er helt enestående. I dette område ligger også Islands største og måske smukkeste sø, Thingvallvatn. Herfra fortsætter man videre ad en mindre højlandsvej til landsbyen Laugarvatn. Efterhånden nærmer man sig det geotermiske område ved Geysir, hvor I kan opleve mange kogende varme kilder og en gejser, som hvert 10. minut springer i en højde på op til 30 meter. Ikke langt fra Geysir ligger Islands mest berømte vandfald, Gullfoss, "det gyldne vandfald", som er et af de smukkeste vandfald i Island. Når man har set sig mæt, kan man fortsætte til vulkankrateret Kerid, som blev dannet under ét eneste enormt udbrud. Man må heller ikke gå glip af et besøg i drivhusbyen Hveragerdi, som er stærkt præget af den geotermiske aktivitet i området. Her findes mange varme kilder, og måske man kan nå en tur i den lokale svømmehal og få glæde af en tur i den udendørs jacuzzi. Herefter tager I til Fosshotel Hengill, som er beliggende i det vulkanske fjeldområde Hengill, nær ved Thingvallasøen og et enormt geotermisk kraftværk, som vi anbefaler alle at se.

Dag-3. Sydkysten
Fra hotellet går turen østpå ad hovedvej nummer 1 til byen Selfoss, områdets hovedby, som ligger ved floden Ölfusá. Når I fortsætter videre mod øst igennem de frodige landbrugsområder, får I en flot udsigt til vulkanen Hekla og kommer først til byen Hella og derefter til Hvolsvöllur. I Hvolsvöllur ligger det enestående Sagamuseum, hvor den islandske saga Njals Saga er beskrevet i billeder og skulpturer. Museet giver et godt indblik i vikingetidens Island. Fra Hvolsvöllur går turen til fjeldområdet omkring Eyjafjöll, hvor du har gletscheren Mýrdalsjökull på den ene side og Atlanterhavet på den anden, med Vestmannaøerne kun 10 km fra stranden. I ankommer til vandfaldet Seljalandsfoss, hvor der er en sti om bag vandfaldet, så man får en unik mulighed for at se det bagfra. Videre langs kysten til Skógar, hvor I kan opleve vandfaldet Skógafoss (billedet) et storslået, 70 m højt vandfald. I Skógar er der også mulighed for at besøge frilandsmuseet. Længere fremme på ruten kommer klippeforbjerget Dyrhólaey, hvor man kan opleve søfugle i tusindvis.

Dag-4 Reykjanes-halvøen/Den Blå Lagune.
Kør langs sydsiden af halvøen Reykjanes til det geotermiske område Krýsuvík, hvor du kan se og i høj grad lugte de boblende svovlkilder. Tæt herved ligger søen Kleifarvatn omgivet af måneagtige landskaber, som er smukke, men også skræmmende barske. Denne sø er nu langsomt ved at forsvinde, efter at et kæmpe jordskælv lavede et hul i bunden af søen, og nu svinder den langsomt ind. Derfra går turen til Den Blå Lagune, hvor man bør unde sig selv et afslappende bad i det geotermiske, mineralrige vand – en helt enestående oplevelse. Lagunen ligger midt i et meget specielt lavaområde af nyere oprindelse.

Dag-5 Det vestlige Island
Fra hotellet går turen til Reykjavik-området og derfra mod nord ad hovedvej nummer 1. I skal køre igennem Islands længste og dybeste tunnel som ligger under fjorden Hvalfjord. I ankommer til byen Borgarnes ved floden Hvítá og fortsætter herfra til Borgarfjördur-dalerne, hvor I bl.a. kan besøge Reykholt, hvor forfatteren, skjalden og skribenten Snorri Sturluson nedskrev mange af de islandske sagaer, og her findes også museet Snorrastofa, som beretter om hans liv og værker. Ruinerne af hans bopæl ligger også her. I nærheden af Reykholt ligger vandfaldet Hraunfossar, et meget smukt vandfald, som dannes ved at vandet trænger frem under lavaen og falder ned i en utrolig klar flod. Húsafell ligger på grænsen til højlandet og er en af Islands naturperler med skov, sandsletter, fjelde og gletschere. Overnatning på Fosshotel Bifröst i Borgarfjördur ved søen Hredarvatn i smukke omgivelser.

Dag-6 Halvøen Snæfellsnes
Denne dag går turen vestpå til halvøen Snæfellsnes. I følger sydsiden af halvøen og vil undervejs stifte bekendtskab med de hyggelige fiskerbyer Hellnar, Dritvik og Arnarstapi. Yderst på halvøen ligger dens vartegn, vulkanen/gletscheren Snæfellsjokull, som er dækket af en smuk gletscherkappe, der kan ses på lang afstand. Der er mulighed for at tage en tur op på gletscheren i firhjulstrækkere eller på snescooter, man kan køre helt op til toppen, hvorfra der er en fabelagtig udsigt. I fortsætter til nordsiden af halvøen til byen Ólafsvík, og her kan man komme på hvalsafari og opleve mange forskellige arter af hvaler. Videre til byen Stykkishólmur, som er en fin gammel handelsby med smukke huse i gammel dansk stil og enestående naturscenerier til alle sider. Fra Stykkishólmur går turen så tilbage til hotellet igen.

Dag-7 Reykjavik
Denne dag er helliget oplevelser i  verdens nordligste hovedstad med højdepunkter som Altingsbygningen, den gamle bydel, Rådhuset, Hallgrimskirken og ikke mindst den særprægede bygning Perlan, hvorfra der er en fremragende udsigt over hele byen. Der er mange gode shoppingmuligheder i Reykjavik, og man kan finde flere mærkevarer, som faktisk er billigere end i Danmark,  og herudover er der mulighed for at finde masser af uldvarer og islandsk sports- og fritidstøj af høj kvalitet. Byen har også flere fine museer, og i centrum er der et stort udvalg af gode restauranter, og Reykjavik er også berømt for sit pulserende natteliv. Overnatning på et af Fosshotelkædens hyggelige hoteller i Reykjaviks centrum.

Dag-8 Afrejse fra Island
Morgenen er på egen hånd i Reykjavik, men ca. 3 timer før jeres fly afgår, kører I til lufthavnen i Keflavik. Der afleverer I bilen til biludlejningsselskabets personale og tjekker ind. God hjemrejse!

Priser for 2012 pr. person er fra kr:

Biltyper / Sæson
2 personer som deler
en bil og et værelse
4 personer som deler
en bil og 2 værelser
Maj & Sept Jun - Aug Maj & Sept Jun - Aug
Type B - VW Golf
8.290,-
10.550,-
7.030,-
8.790,-
Type N - Scoda Octavia Station
8.840,-

11.190,-

7.310,-
9.150,-
Type G - Suzuki Grand Vitara 4x4
10.020,-
12.890,-
7.900,-
9.980,-
Type H - Kia Sorrento 4x4
10.540,-
13.990,-
8.160,-
10.510,-
Type I - MMC Pajero 4x4
11.980,-
15.650,-
8.880,-
11.350,-

Vores samarbejdspartnere er og

Prisen er pr. person og inkluderer:

  • Fly Kastrup-Keflavik eller Billund-Keflavik t/r inkl. lufthavnsskatter og afgifter.
  • Biludlejning i 7 dage med fri kilometer, forsikringer, kasko, GPS og moms.
  • 7 nætter i delt dobbeltværelse med private faciliteter og morgenmad på udvalgte hoteller hos Fosshotel.

Bemærk at priserne er FRA-priser baseret på de bedste flypriser vi kan få. Den endelige pris beror på, af at vi kan få pladser på flyet bekræftet til denne pris. Vi anbefaler derfor at turen bestilles hurtigst muligt, så vi kan sikre jer de bedste priser.

Tillæg for enkeltværelse kr.3.000,- Afbestillingsforsikring er 6% af rejsens pris, Rejseforsikring er kr. 165,-

Bestil her

ICE Travel / Island Adventure Rejser tager forbeholdt for fejl i priser og udregninger. Yderligere tages forbehold for prisændringer som skyldes ændringer i valuta kurs, justeringer hos samarbejdspartnere, skatter og afgifter samt andre uforudsigelige ændringer.