|
Siden det 11. århundrede har der været forbud mod import af heste til Island. Det betyder at den nuværende bestand af islandske heste er unik og stadig har det samme blod i årerne som de heste vikingerne red på, da de bosatte sig på øen. Hestenes mest markante kendetegn er deres robuste kropsbygning og kraftige man. Udover sine stærke fysiske karakteristika udmærker den islandske hest sig ved at have 5 gangarter (i forhold til de normale tre: skridt, trav og galop). De to "ekstra gear", tølt og pasgang, betyder, at man får et mere behageligt ridt hen over det kuperede terræn.
En ridetur på den berømte islandske hest er en enestående oplevelse, og vi samarbejder med to af de største udbydere af rideferier i Island, Eldhestar og Ishestar, der er de bedste inden for deres felt, og som har de mest erfarne guider.
Ridecentret Eldhestar ligger i et frodigt område i det sydlige Island, ca. 40 km fra Reykjavik. I samarbejde med dem kan vi tilbyde et bredt og varieret udvalg af rideture. Der er mulighed for at komme på alt fra totimers-ture i den islandske natur omkring hestegårdene til ture på op til 12 spektakulære døgn i højlandet, hvor man eksempelvis kan deltage i indsamling af vilde heste eller være med til de årlige fåresamlinger, som også foregår til hest.
Ridecentret Ishestar ligger i udkanten af byen Hafnarfjördur, lige uden for Reykjavik. Herfra tilbyder man også mange forskellige ture, fra totimers-ture til lange højlandsture og ture rundt i forskellige dele af Island. Ishestar blev etableret i 1982 og har i mange år været en af Islands største rejsearrangører af smukke og spændende rideture i Island.
Men rejsen er mere end blot selve rideturen, og vi arrangerer det hele: Fly, overnatninger i Reykjavik før/efter turen samt selve rideturen, og vi sørger også for det, hvis der er andre ting, som du ønsker at tilføje for at gøre turen til noget helt særligt for netop dig/jer. Det kunne være, at du havde lyst til at forlænge turen med en guidet udflugt til nogle af Islands største seværdigheder, tage på en spændende hvalsafari, eller måske kunne du tænke dig at leje en bil og køre rundt på egen hånd før eller efter turen.
Se vores store udvalg af rideture, her findes alt fra korte dagsture til 12 dages spændende ture i forskellige dele af Island. Der er masser at vælge imellem – og noget for både enhver smag og ethvert niveau.
De angivne priser for de enkelte halv- og heldagsture er kun for selve rideturen, men vi giver dig gerne et tilbud på hele pakken, som vi skræddersyer efter dine ønsker og forventninger. Priserne for længere ture er for en basispakke med fly, transport, ridetur og logi med forplejning under selve rideturen. Vælg blandt alle de spændende rideture og få fremsendt en brochure fra os med yderligere beskrivelser af turene.

|