| |
Er du en aktiv løber, som gerne vil deltage i maratonløb rundt omkring i verden? Her får du muligheden for at deltage i et af verdens flotteste storbymaratonløb og samtidig kombinere turen med fascinerende naturudflugter.
Reykjavik Maraton, som har været en årlig begivenhed siden 1984, er blevet til et af verdens mest populære storbymaratonløb. Deltagere fra alle verdenshjørner kommer og deltager og benytter sig samtidig af chancen for at opleve Islands skønne natur og ikke mindst den rene luft, som hovedstaden er verdensberømt for. Vi har nu sammensat en pakkeløsning for dem, som er interesserede i at deltage i løbet, hvor vi inkluderer 4 overnatninger på et centralt beliggende hotel i Reykjavik.
Denne weekend bliver en meget aktiv weekend i Reykjavik, for Reykjavik Kulturnat løber af stablen på samme tidspunkt, så det bliver en fantastisk oplevelse både sportsligt og kulturelt.
Vores pakkeløsning ser ud som følger:
16/8 - Afgang fra Kastrup Lufthavn med Icelandair, fly FI201, som lander i Keflavik kl. 09.00. Vores guide møder deltagerne i lufthavnen, hvorefter man kører i bus til Den Blå Lagune for at nyde et afslappende bad efter flyveturen. Derefter kører vi til Reykjavik, og efter en 2-timers busrundtur slutter turen ved Hotel Frón og Hotel Klettur, hvor deltagerne indkvarteres. Aftenen er på egen hånd.
17/8 - Gruppen bliver hentet af deres private guide, og vi starter turen med at tage til Reykjavik Maratons hovedkvarter og hente dokumenter og numre til løbet. Derefter skal deltagerne på den berømte rundtur Den Gyldne Cirkel, som går til nogle af Islands mest berømte seværdigheder og naturperler. Vi skal besøge nationalparken Thingvellir, et storslået naturområde, hvor den amerikanske og den europæiske kontinentalplade fjerner sig fra hinanden med 2 cm om året og har skabt et imponerende lavalandskab med store sprækker og kløfter midt i det frodige naturområde. Thingvalla-søen er Islands største sø med 2 øer, som faktisk er vulkaner. Thingvellir er også Islands helligste og mest historiske sted, for det var her, at verdens første parlament blev grundlagt af vikingerne i 930. Derfra går turen ad højlandsvejen over Lyngdalsheidi til det geotermisk område ved Geysir. Vi skal se den berømte springkilde Geysir og opleve den stadig aktive gejser, Strokkur, Geysirs ’lillebror’, som hvert 5. minut belønner sine tilskuere med en 30 meter høj sølje af kogende vand og damp. Ved Geysir bliver der mulighed for at købe frokost. Derfra tager vi så til vandfaldet Gullfoss, et af Islands smukkeste og mest storslåede vandfald. På vej tilbage til Reykjavik stopper vi ved vulkankrateret Kerid og i drivhusbyen Hveragerdi. Ankomst til hotellet sidst på eftermiddagen, og aftenen er på egen hånd.
18/8 - Deltagerne bliver hentet tidligt og kørt til det sted, hvor løbet starter kl. 08.40 i Reykjaviks centrum. Efter løbet er der transport tilbage til hotellet, og resten af dagen og aftenen er på egen hånd i Reykjavik, hvor kulturnatten begynder om eftermiddagen og fortsætter til langt ud på natten med talrige optrædener, musik, skuespil, foredrag, kunst og meget, meget mere..
19/8 - Dagen er på egen hånd, og der er masser af oplevelser at vælge imellem. Tag en gåtur rundt i Reykjaviks gamle bydel og på en sejltur på udkig efter hvaler, gå på shopping eller på museer og nyd et godt måltid mad på en af byens mange fremragende cafeer eller restauranter.
20/8 - Morgenen er på egen hånd, men kl. 12.00 tjekker deltagerne ud fra hotellet og bliver kørt til lufthavnen. Afrejse kl. 16.10. Ankomst til Kastrup kl. 21.10 lokal tid.
Pris er kr. 6.100 pr. person og er baseret på 2 personer som deler twin-/dobbeltværelse. Prisen inkluderer:
- Fly Kastrup-Keflavik t/r inkl.lufthavnsskatter og afgifter.
- Al transport i Island med guide ifølge program.
- 4 nætter i delt dobbeltværelse m. privat wc/bad, morgenmad.
- Adgang til den Blå Lagune inkl. håndklæde.
- Sightseeingturen Den Gyldne Cirkel.
- Deltagelse i Reykjavik Marthon.
De løb som tilbydes i forbindelse med denne tur er:
- Fuldt maratonløb (42,2 km) for deltagere over 18 år
- Halv-maraton (21,1 km) for deltagere over 15 år
- 10 km løb for deltagere over 12 år.
- 3 km løbfor deltagere over 12 år.
- Børneløb, såkaldt "Lazy-townh" løb for børn fra 3 til 8 år gamle. Der er 3 forskellige ruter.
ICE Travel tager forbeholdt for fejl i priser og udregninger. Yderligere tages forbehold for prisændringer som skyldes ændringer i valuta kurs, justeringer hos samarbejdspartnere, skatter og afgifter samt andre uforudsigelige ændringer.
|
 |