TILMELDING
Aftalen er bindende for begge parter, når depositum eller den af bureauet fastsatte indbetaling er modtaget rettidigt indenfor den herfor fastsatte frist. Ved sin indbetaling forudsættes kunden at bekræfte, at have accepteret de skriftligt meddelte og/eller i brochuren oplyste vilkår for rejsen.
DEPOSITUM
Samtidig med tilmeldingen indbetales et depositum på DKK 1000 pr. person, med mindre andet er anført for den pågældende rejse. Er depositum ikke indbetalt inden den angivne frist, bortfalder aftalen.
SLUTBETALING
Restbeløbet for rejsen skal være indbetalt senest 40 dage før afrejsedagen, med mindre andet er anført. Herefter vil billetter og øvrige rejsedokumenter blive fremsendt, således at De har dem i hænde senest ca. 7 dage for afrejsen.
REJSENS PRIS
En rejses grundpris omfatter ydelser, der vil være specificeret for rejsemålet. Tillæg for særydelser vil ligeledes være nævnt.
BØRNERABAT
Pris for barn fremgår af prislisten eller fås hos vores personale
ÆNDRINGER
Med mindre andet er anført gælder følgende: For ændringer af fly- og landarrangement mere end 21 dage før afrejse betales et ekspeditionsgebyr på DKK 500 pr. person. Senere ændringer betragtes som afbestilling og ny bestilling. Såfremt der kun er foretaget reservation af fly- eller landarrangement, gælder andre regler. Venligst spørg Deres rejsebureau. Der lages forbehold for specielle betingelser i højsæsonen.
AFBESTILLING
Med mindre andet er anført gælder følgende: Afbestilling mere end 21 dage for afrejse: Det indbetalte beløb refunderes med et fradrag af DKK 500,-. Afbestilling 7-21 dage for afrejse, det udbetalte beløb refunderes med et fradrag af DKK 1000,- per person. Ved afbestilling 7 dage - 24 timer for af¬rejsen, 50% af rejsens pris er tabs. Mindre en 24 timer for afrejse, den rejsende har ikke krav på godtgørelse. OBS! Såfremt et pakkearrangement, en hotel reservation eller en flybillet er behæftet med strengere afbestillingsbetingelser end de ovenfor nævnte, vil disse være gældende og vil blive oplyst ved reservationen.
HOTELRESERVATION
Ved køb af hotelophold eller andre landarrangementsydelser uden flytransport, opkræves et reservationsgebyr på DKK 150 pr. hotel/ydelse, dog maksimum DKK 500. Ved afbestilling af hotelophold uden flytransport gælder følgende: Ved afbestilling mere end 7 dage før ankomst til hotellet opkræves annulleringsgebyr på DDK 200 pr. hotel. Ved afbestilling mindre end 7 dage før ankomst tiI hotellet opkræves annulleringsgebyr svarende til prisen på første overnatning på det pågældende hotel med et tilhug af DDK 350 pr. hotel. OBS! Såfremt hotellet har strengere afbestillingsbetingelser end de ovenfor nævnte, vil disse være gældende og vil blive oplyst ved reservationen.
UDEBLIVELSE
Passagerer, der udebliver fra aftalte afgangssteder og/eller tidspunkter eller ikke kan tiltræde rejsen på grund af ugyldigt eller manglende rejsepas eller andre nødvendige rejsedokumenter, vil ikke kunne opnå godtgørelse af nogen art.
AFBESTILLING VED AKUT SYGDOM
Det anbefales, at De hos deres rejsebureau tegner en forsikring der dækker udgifter i forbindelse med afbestilling på grund af akut sygdom, ulykkestil¬fælde eller dødsfald, der indtræffer inden afrejse og som rammer rejsedeltageren selv, ægtefælle, barn som forældre eller søskende. Denne beskyttelse forudsætter, at der senest 1 uge efter afbestilling indsendes lægeerklæring. Forsikringspræmien er 5% af risikoen dog minimum DKK 75. Indsendes lægeattest ikke, eller skyldes afbestillingen andre årsager, træder de normale afbestillingsregler i kraft.
REJSEFORSIKRING
Det anbefales på det kraftigste, at tegne en rejseforsikring, der bl.a. dækker omkostninger i forbindelse med sygdom og ulykke, hjemtransport samt rejsebagage. Forsikringen bør også altid overvejes af hensyn til de lave erstatningssummer i de Internationale Konventioner (se under Den tekniske arrangørs ansvar). Oplysning og vejledning herom fås hos rejsebureauet.
ANSVARSRISIKO
Med Pakkerejselovens ikrafttræden indførtes en form for objektivt ansvar (ansvar uden skyld), for rejsebureauet overfor kunden. Loven for pakkerejser gennemførtes som følge af EF-direktiv og medfører tilsvarende lovgivning i EU landene. Vi har vores udvidede ansvarsforsikring hos Gouda Rejseforsikring. Omkostningerne for denne ansvarsrisiko pålægges med et gebyr på DKK 10 pr. person.
LUFTFARTSSELSKABETS ANSVAR
Det deltagende luftfartsselskab påtager sig intet ansvar for hændelser, der indtræffer på tidspunkter, hvor passagererne ikke befinder sig ombord i det pågældende luftfartsselskabs fly. For ansvar for ind¬skrevet bagage henvises til det pågældende luftfartsselskabs egne bestemmelser.
KUNDENS PLIGTER
Det er passagerens ansvar, før afrejse at kontrollere, at for- og efternavne i billetter, rejsepas og øvrige rejsedokumenter er korrekte og stemmer overens. Navnet i flybillet skal være i overensstemmelse med det i passet indførte navn, ellers kan det føre til afvisning ved check-in til flyet. Rejsebureauet påtager sig intet ansvar for de følger, afgivelse af ukorrekte oplysninger, som bureauet ikke har haft mulighet for at have kendskab til, kan medføre.
REKLAMATIONER
Konstateres fejl eller mangler på rejsemålet, er des kundens pligt hurtigst muligt at underrette luftfartsselskabet, arrangørens repræsentant på stedet, arrangøren eller rejsebureauet herom, således at fejlen/manglen kan afhjælpes med det samme og med mindst mulig ulempe for den rejsende.
GENBEKRELFTELSE
Mange flybilletter skal genbekræftes senest 72 timer inden returrejsen påbegyndes, eller - hvis et rejseforløb undervejs afbrydes mere end 72 timer før De rejser videre. Dette gælder også selvom De har en fast reservation. Ved manglende genbekræftelse har flyselskaber ret til at disponere over Deres plads. De kan genbekræfte flyvningen gennem autoriserede rejsebureauer, men vi anbefaler at De henvender Dem direkte til luftfartsselskabet, De skal flyve med. Herved kan De også få oplysninger om evt. ændringer i flvtider m.v.
CHECK-IN TID
Det anbefales, at De allerede ved ankomst til en bestemmelseslufthavn eller senest ved genbekræftelsen forhører Dem om de aktuelle check-in tider.
LAVPRISBILLETTER
Hvis De drager fordel af de mange billig billettyper, der findes på markedet og kombinerer sådanne billetter på forskellige strækninger, skal disse altid udstedes på separate dokumenter. Disse billetter kan ofte ikke ændres og/eller refunderes. Det betyder, at De selv bærer risikoen for p.g.a. forsinkelse, ikke at nå Deres næste forbindelse. Hverken rejsebureauet eller de involverede flyselskaber kan påtage sig ansvar for de omkostninger for nye billetter, overnatninger m.v. der kan opstå for Dem af den grund.
FLYTIDER I REJSEPLAN OG BILLETTER
De i billetten og rejseplanen anførte tider er lokal tider. Efter udstedelse af flybilletter kan der forekomme ændringer i afgangs- ug ankomsttider. Kontroller derfor altid afgangstiderne i de fremsendte rejsedokumenter. De bør øjeblikkeligt kontakte rejsebureauet, såfremt tiderne afviger fra den oprindelige bestilling/bekræftelse, således at eventuelle fejl kan rettes inden afrejsedatoen.
PAS, VISUM OG VACCINATIONER
Alle oplysninger om pas, visas og vaccinationsbestemmelser gælder for danske statsborgere. Er den rejsende ikke dansk statsborger opfordres den til, før bestilling af rejsen, at søge oplysninger hos ambassade/konsulat og evt. Seruminstituttet om indrejsebetingelser. Rejsende med udenlandsk statsborgerskab bør oplyse dette til rejsebureauet ved bestillingen. Undlades en sådan oplysning til rejsebureauet, har arrangøren ikke noget ansvar for de følger evt. manglende indrejsedokumenter, vaccinationer etc. måtte medføre før den rejsende. Bemærk, at der ofte stilles krav om transitvisum. Passes skal uden for EU landene normalt have gyldighed i mindst 6 måneder efter ankomsten til destinationen.
OVERDRAGELSE AF REJSEN
Overdragelse af rejsen til en anden person er, på grund af regler, der gælder ydelser leveret af vore underleverandører, ikke tilrådeligt. Vi henviser derfor til de almindelige afbestillingsregler for rejsen.
DEN TEKNISKE ARRANGØRS ANSVAR
Island Adventure Rejser optræder som agent for de benyttede transportselskaber, hoteller og øvrige virksomheder, med hvilke der samarbejdes. Vort ansvar er begrænset til de erstatningsbeløb, sum vore underleverandører begrænser deres ansvar til i henhold til de Internationale Konventioner for luft- skibs- og jernbanetransport. Erstatningsbeløbene i de Internationale Konventioner er meget lave. For personskader i forbindelse med flytransport ofte kun ca. DKK 100.000 og for bagage max ca. DKK 120 pr. kg. Indskrevet bagage. Ved skibs- og jernbanetransporter dog lidt mere. Vi anbefaler derfor, at der tegnes en rejseforsikring. Arrangøren påtager sig intet ansvar for aftaler/løfter, der uden arrangørens viden/accept er indgået mellem rejsebureauet og den rejsende. Arrangøren påtager sig intet ansvar for ændringer, forsinkelser etc., der er en følge af aftalebrud, strejker, vejrlig eller forhold, som arrangøren er uden indflydelse på.
ÆNDRINGER OG AFLYSNING
Den tekniske arrangør forbeholder sig ret til at foretage nødvendige ændringer forårsaget af manglende tilslutning eller andre årsager. Hvis kunden herefter ikke ønsker deltagelse i rejsen, vil det indbetalte beløb blive tilbagebetalt, mens yderligere krav ikke kan gøres gældende. Den tekniske arrangør kan med 14 dages varsel aflyse en planlagt rejse. Det indbetalte beløb vil herefter blive tilbagebetalt, mens rejsedeltagerne herudover ikke kan gøre erstatningskrav gældende.
VÆRNETING / LOVRET
Ethvert krav mod ICE-Travel ApS skal afgøres ved dansk ret. Klager eller søgsmål, der ikke kan afgøres af rejseankenævnet skal afgøres ved Sø og Handelsretten eller bureauets danske værneting.